Tandimplantater, tandkroner, broer mv.
Nedenfor ser du en lille beskrivelse af hvilke tandbehandlinger vores dygtige tandlægeklinikker i  Szczecin/Stettin, Wroclaw/Breslau, Krakow og Gdansk/Danzig, Polen bl.a. udfører:
  • Tandimplantater
  • Kontrolleret regeneration af væv og sinusløft
  • GTR - Guidet Tissue Regeneration
  • Rodbehandlinger
  • Tandlægeskræk (odontofobi)
  • Tandblegning
  • Procelænsfacader/laminatkroner
  • Tandkroner/Tandbroer/inlay/onlay
  • Tandproteser (protetik)

Tandimplantater:
Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler.
Oven på implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor mange tænder, der savnes, og økonomien.


Implantater er fremstillet af grundstoffet titanium (Ti). Det har den egenskab, at det i knoglevæv er i stand til at indgå en fysisk-kemisk forbindelse med det levende knoglevæv og derved låses fast. Denne proces kaldes for osseointegration. Vi anvender kun implantater fra Israel og Tyskland som er de førende producenter. Vær forsigtig med implantater fra andre lande da disse måske ikke kan supprteres i f.eks. Danmark.


Tandimplantater isættes normalt 3 - 6 mdr. efter tandudtrækning af en særligt uddannet dentalkirurg eller specialuddannet tandlæge og skal have 4 - 12 mdr. til, at gro sammen med kæbeknoglen. Herefter er implantatet stærkt nok til, at den blivende krone/tand påsættes. I mellemtiden kan der evt. påsættes en midlertidig krone/tand af plast hvilket dog ikke betyder, at du skal begynde at tygge gulerødder med de nyligt isatte midlertidige tandkroner. I en periode må du således indstille dig på påpasselighed såfremt du har midlertidige tænder. Midlertidige tænder anvendes hovedsagelig til fortænder så smilet kan bevares.
Rygere skal bruge længere tid end ikke rygere for at hele op efter tandimplantater.

Såfremt du allerede har fået trukket en tand ud der hvor der skal isættes tandimplantat skal der gå ca. 3 mdr. før det er forsvarligt at isætte et implantat. Se ovenfor.


Vores kæbeknogle bliver langsomt tyndere der hvor vi ikke har tænder hvilket kan betyde, at kæbeknoglen ikke er kraftig nok til, at et implantat kan isættes. Dette kan der rådes bod på, men det tager tid og er dyrt. Se mere under "
Kontrolleret regeneration af væv og sinusløft" samt "GTR - Guided Tissue Regeneration".

Forløbet ifbm. tandimplanteter er flg.:

1: Ved første besøg trækkes de dårlige tænder ud som skal erstattes af tandimplantater. Efter tandudtrækning skal patienten hele om i ca. 3 mdr. (rygere evt. 4 til 5 mdr.)

2: Ved andet besøg isætter en kirurg tandimplantatet i kæbeknoglen som nu skal have ca. 4 -6 mdr. i overkæben og 6 - 12 mdr. i underkæben til, at hele op så implatet kan gro sammen med kæbeknoglen.

3: Ved 3 besøg åbner kirurgen implantatet som i mellemtiden er blevet dækket af tandkød. Der isættes et mellemstykke i implantatet som skal forbinde implantatet med den permanente tandkrone. Dette besøg varer en dag. Igen skal patienten hele og denne gang i ca. 10 dage.

4: Ved fjerde og sidste besøg påsættes den blivende tandkrone i implantatet. Besøget kræver min. 3 - 4 dage som er den tid dental laboratoriet skal bruge til fremstilling af tandkronen-

 

Kontrolleret regeneration af væv og sinusløft:
Anvendelse af knoglemineraler og knogleerstatningsmaterialer (BioOss og BioGide, BioGen, BioCollagen) fremmer dannelsen af det væv, der holder tanden. Dette muliggør genopbygning af knogler som er blevet ødelagt af paradentose samt det bløde væv omkring tanden og kæbeknoglen før indsættelse af et implantat.

 

 

Hvornår anvendes kontrolleret knogle regeneration?

Periodontipati - Årsagen til parodontipatis er bakterier i plak på tandoverfladen. Belægninger af plak medfører destruktion af bindevævet i tandkød og rodhinde, ligesom der sker nedbrydning af den tandbærende del af kæbeknoglen, hvilket så medfører tab af tænder.

Ændringer i tandkroner - Betændelse omkring tandkronen medfører destruktion af knoglestrukturen.

Ved ekstraktioner - En tom alveole efter tandudtrækning skal fyldes med knogleerstatningsmateriale for at undgå nedbrydning af alveoleknoglen.

Ved implantering

  • Når mængden af patientens kæbeknogle ikke er tilstrækkeligt til at kunne indsætte et implantat
  • Når mængden af knoglen der dækker det synlige gevind af implantatet er utilstrækkeligt
  • Når alveoleknoglen er for smal
  • Når alveoleknoglen er for lav
Augmentation - Der fyldes op med knogleerstatningsmateriale der hvor der mangler knogle.

Overdækning med membran - Membranen holder knogleerstatningsmaterialet på plads således at knoglen kan nå at generere sig til et stabilt knoglevæv.

Sinusløft - Genopbygning af knoglen ved utilstrækkelig sinushøjde før implantatindsættelse.


GTR - Guided Tissue Regeneration:
Som følge af tab af en tand (eller flere tænder) indtræder der svind af det tandbærende væv (tandkød og knogle omkring tanden). Jo mere tid der er gået fra tab af tanden, des større bliver svindet.

Indsættelse af implantat kræver derfor ofte, at vævet omkring stedet genopbygges. Genopbygning sker ved anvendelse af knogleerstatningsmaterialer, membraner og sommetider transplantation af tandkød. Denne proces kaldes soft tissue management. De forskellige etaper kan vare fra 3 til 12 måneder, afhængigt af svindets omfang.


Rodbehandlinger:
Der kan være flere årsager til at en tand skal rodbehandles, men oftest er det på grund af betændelse i tandens nerve.


Dette kan opstå som følge af et dybt hul i tanden, hvor bakterierne trænger ind og giver betændelse i nerven,

Det kan også opstå efter voldsomme slag på tanden. Desuden kan kraftig varme eller kemisk påvirkning af tandens nerve medføre behov for rodbehandling.

Revner i tænder forårsaget af gamle rustne sølvamalgamplomber kan lede bakterier ind til tandens nerve med betændelse til følge.


Tandlægeskræk ( odontofobi):
Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er faktisk et dårligt navn, for det er ikke tandlægen, man er bange for, men undersøgelsen, instrumenterne eller behandlingen.


Er angsten så stor og omfattende, at man udebliver fra de regelmæssige tandlægebesøg eller slet ikke går til tandlæge, kaldes lidelsen odontofobi.

Vores tandklinikker i Stettin / Szczecin Polen er vant til patienter med ”tandlægeskræk” eller odontofobi så du skal ikke skamme dig hvis du har ”tandlægeskræk” og ikke har været til tandlæge i mange år. De gør alt for, at gøre behandlingen tryg og helt uden smerter både før, under og efter.

  • De tager sig god tid samt samtaler med dig både før, under og efter behandlingen. Bl.a. gør de meget ud af, at forklare behandlingsplanen for dig og gerne på dansk gennem os som tolk hvis det ønskes.
  • De tilbyder traditionel lokalbedøvelse; men også bedøvelse med gele eller spray.
  • Der tilbydes bl.a. boringsfri behandling ”abrasion” med luft.
  • Lovgivningen i Polen tillader ikke længere fuld narkose (anæstesi) udenfor hospitaler og store klinikker med alt udstyr og specielt uddannede narkoselæger og narkose sygeplejersker. Vi kan om nødvendigt tilbyde en kombination af lattergas (Nitrous oxide) og lokalbedøvelse. Lattergas forhindrer ikke smerter; men gør dig lidt "ligeglad" med det hele. Lokalbedøvelsen fjerner alle smerter. Denne kombination er sjældent nødvendig når først der er blevet talt om behandlingen idet de fleste af vores patienter ikke ønsker, at miste kontrollen over sig selv. Der er altid kaffe, the eller koldt vand til rådighed på vores klinikker.
  • Under behandlingen kan du vælge mellem musik eller TV eller tage din egen musik med.
  • Efter behandlingen er der normalt ikke problemer; men vi følger dig meget nøje.
  • Vores erfaringer med "tandlægeskræk" er særdeles gode og kun i ganske få tilfælde har patienter ønsket fuld narkose i Danmark eller på Universitets hospitalet i Szczecin.
Tandblegning:
Tandblegning betyder at gøre tænder blegere (hvidere). Ligesom hår kan afbleges med brintoverilte, kan også tænderne bleges med brintoverilte. De fleste mennesker er forståeligt nok kede af misfarvede tænder, og vil gerne gøre noget for at slippe af med misfarvningerne.

 
Mennesket har udført tandblegning siden ægypterne for over 2.000 år siden brugte urin til at blege tænder hvide med. I USA har man udført tandblegning i over 50 år – i Danmark har tandlæger gjort det siden 1989. Blegning ved hjælp af forskellige kemikalier er en metode til at fjerne misfarvninger, der er trængt ind i emalje og tandben (dentin).

Hos vores klinikker tilbydes tandblegning på klinikkerne; men også at fremstille en blegnings protese så du selv kan foretage blegningen derhjemme.


Porcelænsfacader/laminatkroner:
Udføres ved at tanden slibes ganske let på forsiden. Det er som regel ikke nødvendigt at bedøve tanden. Ud fra præcise aftryk af tænderne fremstiller et porcelænslaboratorium en tynd skal af porcelæn, en såkaldt porcelænsfacade eller laminatkrone, med den farve og de karaktertræk, som kan forskønne netop dit smil. Mens porcelænsfacaden fremstilles, forsynes tanden med en midlertidig plastfacade.

 


Porcelænsfacaden limes fast til tanden med en meget stærk plastcement, og tanden ser igen fuldstændig naturlig ud. Er tanden oprindeligt svækket af f.eks. en rodbehandling, vil pålimningen af en porcelænsfacade øge tandens styrke.

 

Se lille film om porcelænsfacader/laminat kroner:

 



Tandkroner/tandbroer/inlay/onlay:

Kosmetisk og funktionsmæssigt giver både kroner og broer et resultat som egne tænder. En krone kan laves metalkeramisk, guldkeramisk eller fuldkeramisk hvor metalkeramiske kroner er de billigste. I dag anvendes også meget stærke kroner af et helt nyt keramisk materiale ziconium oxide som fuldstændig ligner dine egne tænder. Zirconium kroner (zirkonium) giver en minimal risiko for allergi. Forskellen på de forskellige kroner er hovedsagelig farven idet metalkeramiske kroner er svagt grålige. Guldkeramiske svagt gullige og fuldkeramiske eller zirconium kroner som dine egne tænder. Alle kroner er nogenlunde lige stærke.
At en krone (tand) er metalkeramisk betyder at kernen i kronen eller tanden er af metal med et ydre lag af porcelæn. Ved guldkeramiske kroner er kernen af guld og ved fudkeramiske kroner er hele kronen af keramik. Priserne på de forskellige kroner varierer alt efter f.eks. guldpriserne hvilket betyder at til tider kan guldkeramiske kroner være de dyreste.

Hvilken krone skal jeg vælge ?

Ja det er et svært spørgsmål og afhænger af hvordan du forholder dig til metal i munden og hvilke tænder det drejer sig om samt hvor meget du vil ofre. Til fortænder vælger de fleste fuldkeramiske- eller zirconium kroner og til øvrige tænder metal- eller guldkeramiske kroner. Mænd er mere tilbøjelige til, at vælge metal- eller guldkeramiske kroner end kvinder. De nye zirconium/Zikorium kroner giver den mindste risiko for allergi og er nok det mest foretrukne i dag. I dag er de matalkeramiske tandkroner fuldt ud på højde med de øvrige og kun med et meget lille grår skær efter mange år idet keramikken er blevet langt bedre end tidligere.


En bro fremstilles efter samme principper som kroner og bruges som erstatning af en eller flere tænder, hvor man blot anvender nabotænderne som "bropiller". I de fleste tilfælde anvendes tandkroner til at beskytte og forstærke svækkede og knækkede tænder. Typisk tænder, som er meget udborede med store fyldninger, eller tænder som er blevet rodbehandlet. Tandkroner kan også anvendes til at forskønne tænder og smil. Eksempelvis hvor misfarvede eller ødelagte fortænder erstattes med en tandbro som giver samme funktion og udseesnde som naturlige tænder.
Man taler om f.eks. 3 leddet bro hvilket betyder en bro over en manglende tand samt bropiller i hver side. Enhver bro kræver bropiller som kan være sunde og raske tænder der bliver slebet ned og eratattet med kroner hvorpå broen monteres. En tandbro kan også opbygges på et eller flere tandimplantater. Er bropillerne sunde og raske bør du derfor i stedet overveje et tandimplantat. Er bropillerne derimod ikke helt sunde og raske kan en broløsning være en god ide hvis økonomien skal tages i betragtning selvom en løsning med tandimplantater i de fleste tilfælde vil være den optimale løsning.

I dag anbefales det altid at skifte alle sølvplomber - sølvamalgam (blanding af kviksølv og sølv). Det er bevist at adskillige amalgamplomber kan være sundhedsskadeligt og der er ingen tandlæger, som anvender amalgam i dag. I gennemsnit holder en amalgamplombe i 12 år. Dette betyder at plomben måske er revnet eller har sprækker i kanten, som igen medfører at dannelse af karies under plomben. Mundkameraer afslører dette og uden at skræmme bliver de fleste meget overrasket over at se, hvor sorte/grå tænderne er under amalgamen. Fyldningerne skulle have været skiftet for længst og ofte står patienten nu i en situation, hvor tanglægen er tvundet til at slibe tanden ned og påsætte en krone efter rodbehandling.

Hvis tanden ikke er så beskadiget, men dog mere end at amalgamen blot kan udskiftes med en plastfyldning, er muligheden et inlay. Det svarer til at du har et meget stort hul, men at siderne på tanden stadig er intakte. Et inlay fremstiles af porcelæn på det dentale laboratorium. Tandlægen har forinden lavet et aftryk. Inlayet cementeres som en normal krone. Skulle siderne af tanden også være beskadiget, således at et inlay ikke kan anvendes, men dog ikke så meget, at der er tale om en krone, så kan dental laboratoriet fremstille et onlay. Onlayet består også af porcelæn og cementeres lige som et inlay.

Lige som en krone eller en 3-4 punktsbro, så tager det dental laboratoriet mindst 3 hverdage at fremstille inlay eller onlay.


Proteser ( protetik):
Ordet protese stammer fra det græske ord Prosthesis, der betyder "en tilføjelse".



E
n protese er en konstruktion til erstatning af manglende eller defekte legemsdele. Det kan være en arm, ben, hofte eller tænder. Når man taler om tandproteser, tænker man altid på en aftagelig erstatning for en eller flere tænder. Det vil sige, at man selv kan selv tage protesen ud, når man ønsker det. I modsætning til en ikke aftagelig protetisk erstatning, som for eksempelen krone eller en bro, der sidder fast på tænderne, kan man tage en protese ud og rengøre den.
Proteser kan opbygges på mange måder. F.eks. på implantater eller miniomplantater der fastholder protesen. I overmunden anvender ved denne løsning 6 alm. tandimplantater hvorved

 Hvilke typer proteser findes der?


Helproteser
En protese, som erstatter alle tænder i en kæbe, kaldes en helprotese. Har man helprotese i både over og underkæbe, taler man om et helsæt.

I folkemunde hedder proteser også gebis (tysk af beissen = bide) eller det tredje sæt tænder.


Tandproteser er en stor hjælp for mange mennesker. Men det er vigtigt, at protesen passer, og det er en længere arbejdsproces. En passende rengøring af protesen er nødvendig. Er de ting i orden, vil langt de fleste mennesker have glæde af deres hjælpemiddel.


Dækprotese
En helprotese kan hvile ovenpå naturlige tandrødder og eventuelt sidde fast på disse med nogle små tryklåse. Her er tale om en dæk- eller hybridprotese.


Delproteser
En protese, som erstatter nogle tænder, kaldes for en delprotese. Hvis den er fremstillet på basis af et metalskelet, der sidder fast på de resterende tænder ved hjælp af bøjler, hedder den en unitor.



En smileprotese er en delprotese, der som regel erstatter en eller to tænder fortil. De er typisk mistet ved fald eller slag. Mens man venter på, at kæbebenet skal hele, så den endelige rekonstruktion kan laves, indsættes smileprotesen som en midlertidig kosmetisk løsning.

Hvis man foretrækker at sætte smileprotesen fast, kan den limes til nabotænderne. Det kaldes for en ætsebro. Det hedder den, fordi tandoverfladen på nabotænderne behandles kortvarigt med syre for at gøre overfladen ru, således at limen binder bedre.


Hvis en protese indsættes samme dag, tænderne trækkes ud, kalder man det en immediatprotese (fra engelsk immediate, som betyder straks). Efter cirka tre måneders forløb skal den omstilles til en endelig protese, når gummen er helet og dermed skrumpet på plads.

Nye moderne proteser:

Der findes et utal af forskellige proteser alt afhængig af behov og proteser i dag fremstilles i forskellige materialer og til mange forskellige priser. F.eks.: teleskop proteser, fleksible proteser, termoplastiske proteser (Vertex) m.v. Rigtig mange af vores patienter har valgt en fleksibel protese af forholdsvis blødt plastik der kan erstatte manglende tænder og som sidder fast på de øvrige tænder med små gennemsigtige plastok greb. Måtte der senere hen mistes endnu en tand kan denne bygges på protesen.

 

Fastsiddende proteser opbygget på tandimplantater og evt. egne tænder:

Tryklåsprotesen sidder bedre fast i munden end alm. hel-og del proteser, da den med et enkelt tryk fastgøres til to eller flere tandrødder/tandimplantater med en tryklås. En tryklåsprotese skåner bæreren for mange af de ubehageligheder, som en alm. hel-og delprotese kan medføre. Det kan være fysiske problemer som ømhed, sår eller problemer med at tygge maden. Tryklåsprotesen kan bruges på egne tænder eller på tandimplantater.
 
Alm. helproteser giver en noget usikker fornemmelse ved tale og ved spisning, idet sugeevnen aftager med årene i takt med at vores gummer svinder når vi ikke bærer tænder. En løsning på dette og for at protesen sidder bedre fast kan være at sætte protesen fast med tryklåse, således at den kan tages af og på ved rengøringen, men fastholdes sikkert under tyggefunktion og tale. Protesen er billigere end løsningen med en tandbro. Ofte kan man nøjes med 4 implantater i underkæben og 4 - 6 implantater i overkæben med barreløsning. Dette kan dog først vurderes af en specialist i tandkirurgi efter panorama røntgen og evt. 3D skanning samt forundersøgelse

Det kan for mange være svært at acceptere gane konstruktionen på en helprotese i overmunden, som giver mange opkastfornæmmelser, især i starten. Dette kan undgås ved at vælge en barreløsning der er en meget stabil konstruktion. Den naturlige gane kan bevares så følelse, smag og fornemmelse af maden opretholdes.

 

På grund af kæbeknoglens løse opbygning i overkæben vil flere implantater her være nødvendige for at fastholde protesen forsvarligt. Implantaterne forbindes med en barrekonstruktion der fordeler belastningerne til alle implantater/egne tænder samtidigt.



Kontakt:
Via tlf. på vores danske nr.:
65 74 24 0165 74 24 01  eller polsk mobil nr. (+48) 608 629 570 




facebook